Nyt fra EU-ordføreren: EU skal træde i karakter overfor Rusland

Denne måneds nyhedsbrev starter på grænsen mellem Ukraine og Rusland, hvor der længe har været optakt til konflikt. EU må træde i karakter og vise Rusland, at vi er herre i eget hus. Regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi mangler konkrete initiativer for Danmarks arbejde i EU. Og så har Venstre udgivet en ny bog, som diskuterer liberalismen i det 21. århundrede, hvor jeg selv har bidraget med et kapitel om EU og liberalismen.

EU skal træde i karakter over for Rusland

Putins opstilling ved grænsen til Ukraine viser med al tydelighed, hvorfor EU er nødt til at rykke sammen som en enhed. Der er behov for et stærkere EU med større geopolitisk potens end i dag. De seneste måneder er en alvorlig påmindelse om, hvor farligt det kan blive, hvis EU forholder sig passivt på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område.

Alt for længe er konflikten foregået hen over hovedet på EU. I en situation, der ellers omhandler EU’s nærområde, er Rusland og USA mødtes ved forhandlingsbordet – uden EU. EU skal ikke blot være en tilskuer på sidelinjen, men en selvstændig aktør, når det gælder vores egen sikkerhed. Et EU, der står på egne ben. Vi skal ikke lade autokratier bestemme, hvad der sker på europæisk jord, eller hvem der bliver medlem af overstatslige samarbejder som NATO.

Russerne kræver en garanti for, at ingen dele af det tidligere Sovjetunionen må blive lukket ind i NATO. Men det skal frie stater selvfølgelig selv bestemme.

Danmarks forsvarsforbehold gør desværre, at vi ikke kan engagere os helhjertet i EU’s forsvarssamarbejde. Dansk Institut for Internationale Studier konkluderede i 2019, at det har ”stadig større konsekvenser” for Danmark, at vi på grund af forsvarsforbeholdet ikke altid sidder ved forhandlingsbordet. Det er uheldigt, og derfor ønsker Venstre en ny folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

Regeringens øgede engagement i EU er varm luft

I regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi skorter det ikke på gode hensigtserklæringer om at føre en ”værdibaseret udenrigspolitik”, og at Danmark skal være med i ”hjertet af EU”. De nye toner vidner om, at regeringen endelig har erkendt værdien i EU-samarbejdet. Men jeg savner, at der bliver lagt vægt bag de fine ord. Indtil videre skal man spejde langt efter konkrete initiativer eller forslag, som regeringen vil arbejde for på Danmarks vegne i EU.

Det er bemærkelsesværdigt, at den nye strategi har fokus på, at vi skal bidrage til sikkerhedspolitisk samarbejde i NATO, FN og landekoalitioner, mens EU slet ikke nævnes som et forum for sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde. Som en struds graver regeringen hovedet ned i jorden, når det kommer til Danmarks forsvarsforbehold, og den undlader fuldstændig at forholde sig til betydningen af EU’s forsvarssamarbejde for Danmarks sikkerhed. Hvordan forventer regeringen, at Danmark kan stå i frontlinjen med en ”værdibaseret udenrigspolitik”, når vi ikke en gang kan deltage i militært samarbejde i EU?

Hensigtserklæringer står svagt uden handling. Lad os håbe, at regeringen snart begynder at walk the EU talk.

Ny bog skal rejse debat om liberalismen

Venstre har for nylig sendt en ny bog på gaden for at rejse en debat om, hvad liberalisme er, og hvad det vil sige at være liberal i det 21. århundrede. ”Liberale drømme og drøftelser” hedder bogen. Den består af 24 kapitler, der er skrevet af forskellige personer, som alle har det til fælles, at de er liberale.

Jeg har selv haft æren af at få lov til at bidrage med et kapitel om, hvad EU er for mig, og hvordan liberalt tankegods har skabt EU. Samhandel, retsstatsprincipper, fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft, fred og stabilitet. Alle sammen liberale elementer, der støber fundamentet for det europæiske fællesskab, der har givet os så meget, og som stadig sikrer, at vi i Danmark har et velstående samfund med en velfærd af høj kvalitet.

Vi skal blive bedre til at fortælle, hvad EU kan, og hvorfor det er så vigtigt, at vi investerer vores tid og energi på det europæiske projekt. For det er altafgørende, at danskerne fortsat har høj opbakning til EU. Det er med den danske befolkning i ryggen, at vi styrker Danmarks indflydelse i EU.