Lande, der bryder med EU’s værdier, skal ikke modtage EU-midler
Lande, der bryder med EU’s værdier, skal ikke modtage EU-midler
2 ud af 3 danskere mener, at EU bør straffe medlemslande, der bryder med disse principper. I Venstre er vi enige. Danmark og EU skal stå vagt om vores fælles værdier.
EU er ikke kun et politisk, økonomisk og geografisk fællesskab. Det er også et værdifællesskab, hvor demokrati og liberale frihedsrettigheder skal stå stærkt. Men selv i Europa svækkes de europæiske værdier i øjeblikket i visse medlemslande.
Lande som Polen og Ungarn træder EU’s grundlæggende værdier under fode bl.a. ved at indføre LGBT-frie zoner, udfordre domstolenes uafhængighed og knægte pressens frihed. Det er helt uacceptabelt, og det skal vi forandre gennem det europæiske samarbejde.
Vi skal værne om vores frihedsrettigheder og grundlæggende værdier. Det handler om at have frihed til at vælge det liv, man ønsker at leve. Venstre arbejder for et EU, hvor demokratiske værdier og liberale frihedsrettigheder står stærkt. Det skal være en forudsætning for EU-medlemskab, at man lever op til værdierne både før og efter optagelsen i EU.
Kilde: Epinion, 2021
Denne informationsannonce er udarbejdet med tilskud fra Europa-Nævnet.