1 ud af 5 danske arbejdspladser er knyttet til EU
1 ud af 5 danske arbejdspladser er knyttet til EU
Mere end en halv million danske arbejdspladser er knyttet til eksporten af varer og tjenester til det indre marked ifølge Finansministeriet. Det svarer til 1 ud af 5 arbejdspladser i Danmark.
EU’s indre marked sikrer, at vi frit kan handle på tværs af grænserne. Venstre ønsker et friere og rigere EU, hvor medlemslandene hand- ler på tværs af grænserne, og konkurrencen trives. Det fører ikke alene til lavere priser og bedre produkter til gavn for forbrugerne. Det skaber også øget vækst og arbejdspladser til glæde for alle.
Danske virksomheder har i dag den fri adgang til 450 millioner forbrugere i det indre marked. Venstre arbejder blandt andet for at udvide det indre digitale marked og give EU-lovgivningen et kritisk gennemsyn for at gøre op med handelshindringer og bureaukrati.
Hvad viser tallene?
Erhvervsministeriet fik udarbejdet rapporten ”Det indre markeds betydning for dansk økonomi” i 2017. Rapporten viser, at der i 2014 var 578.000 danske arbejdspladser knyttet til eksporten af varer og tjenester til det indre marked. Det svarer til knap 21 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark. Ifølge rapporten skaber eksporten til det indre marked aktivitet i hele landet. Således kunne mellem 20 til 23 pct. af beskæftigelsen i hver af de fem regioner henføres til det indre marked.
Kilde: Erhvervsministeriets svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 168, 2021
Denne informationsannonce er udarbejdet med tilskud fra Europa-Nævnet.